Book mig til et foredrag

Der er et par muligheder for at få mig forbi til et par kraftfulde timer:

Mannahficering

I know. Det er en lettere selv-opblæst titel. Men det er også jeres mulighed for at få mig i min umiddelbarhed. I fordraget indgår de filosofiske emner, jeg er mest optaget af for tiden. Der er altid, ALTID, opmuntring at finde. Hvis du VIRKELIG skal opleve mannahficering, skal der også en gæst til. En jeg kan udfritte. Enten tager jeg selv en person X med eller også har I en til mig.

Astrologiske Meditationer

Her er en mulighed for at få åbnet op for den personlige udvikling, jeg bruger astrologien til. Jeg vil tale om den linse alt foregår i, astrologisk set, for dating, jobsamtaler, huskøb, krig og nå ja fødsler (!) er stærkt perspektiveret her. Det er ikke, som det ser ud til at være. De fleste af os har været vant til et mindset, der har succes i centrum frem for sjælsudvikling.

Det er en meditativ indføring i en forløsende forståelse af, hvorfor du i virkeligheden er her og oplever de udfordringer, du gør. Ønsker I særlig vægt på temaer eller planeter, så giv mig endelig besked. Jeg vil også gerne se på et par af de fremmødtes horoskoper.

Født til et bedre liv

Dette foredrag er om min personlige historie, med en vægt på, hvorfor jeg valgte at bortadoptere mit tredjefødte barn. En skæbne jeg både er ked af og glad for. Det er en mulighed for at få debateret jeres værdier - herunder jeres syn på “arv og miljø”, barndommen og hvad en god versus socialt udsat familie er.

Det er et sårbart emne og der kan vækkes stærke følelser her. Jeg er dog ikke kun en kvinde, der har bortadopteret sit barn - jeg har også en healingskraft, der gør at jeg kan rumme og sende kærlig forløsning til de emotionelle reaktioner, der måtte være blandt de fremmødte. Et foredrag tiltænkt familie-orienterede grupper, adoptions-organisationer eller grupper indenfor socialt arbejde med børn og familier.

Det stormende sind

HVAD har astrologi at gøre med psykisk sundhed?

Astrologi beskriver alt, også hvor vi er mest udsatte for psykiske lidelser. Det særlige i den astrologiske forklaring er, at den ikke efterlader dig med en sygdomslabel. Måske har din sjæl været udsat for så stærkt ubehag, at den gentager det imprint, indtil du får den rette nøgle og kan træde ud af din fortid/karma. Dette foredrag vil både gå ind i hvad karma er, hvordan sindet kan spille os et puds og hvorfor nogle mennesker har diagnoser - set fra et astrologisk perspektiv i den enkeltes horoskop.

Priserne starter ved 7500 kr og stiger alt efter vores konkrete aftale. Send mig en mail på lydenafetbedreliv@gmail.com

 
acuity Block
This is example content. Double-click here to enter your account ID and display your online booking widget. Learn more