Jeg er en god blanding af Mystiker, Skabs Entertainer, Sandhedssøger, Recovering Frelser, Normkritiker, Bevidsthedsstuderende og Livsfilosof. Hvad er dine sjælstitler?
Jeg kan godt lide ideen om den sårede healer med den ligeværdige forståelse af, at hvert menneske bærer en unik medicin i sin sjæl. At alle terapeutiske møder kan foregå hjerte til hjerte, menneske til menneske. For at aktivere den indre medicin må vi naturligvis forholde os til vores psykiske såring. At være såret healer betyder ikke, at man lader sit eget sår være og bare går ud og hjælper andre - den model har jeg virkelig dårlige erfaringer med. Til gengæld er den sårede healers arketype frigørende, da du som terapeut kan hjælpe andre i kraft af din egen smerte. Du behøver ikke rydde væk eller pakke det sammen under en terapeut-rolle. SOM JEG SER DET ER traumer direkte forbundet med sjælens transcendente kraft, så det, der sårer os, også initierer og forvandler os. Jeg er ikke færdig, hverken i dette liv eller næste igen. Jeg er undervejs, og lige der på vejen, kan det være vi mødes til fælles hjælp.
Myten om den sårede healer, centauren Chiron, som også er et fantastisk symbol i horoskopet for hvor du har din genizone, handler netop om dette paradoks. Halvt menneske, halvt hest – dels hellig og dels afvist af sine forældre - halvt healer og halvt traumatiseret. Chirons første sår opstod ved fødslen, og senere blev han ramt af en giftig pil, der førte til et sår, som ikke kunne heles. På grund af sit eget fødsels-sår lærte han alle teknikker, praksisser, videnskaber og modaliteter til, hvordan man kan få det bedre – en viden, som alle hans patienter fik stor glæde og helbredelse af. Chiron kunne bare ikke hele sig selv. Myten fortælles lidt forskelligt, og jeg har ingen interesse i, at vi identificerer os en-til-en med den mytiske Chiron, det ville være lidt for mærkeligt- pointen er mere, at vi skal huske den forvandling såret har givet os adgang til for kun derigennem den dybere indsigt der kan hjælpe andre - og heldigvis også en selv. Bare aldrig til den der komplette opryddede fortids-kuffert.
Faktisk er der dele af mig, der ikke kan have tillid til en rådgiver/hjælper/terapeut, der fortæller mig, at de har ryddet op og nu vil hjælpe mig med det samme…særligt når jeg tydeligt kan se deres mangler ift. at møde mig. At kunne se ind i mørket er netop også et resultat af at være vokset op i dysfunktion og have tillært sig at læse under overfladen som en scanner for inkonsistens; scanne for det, der ikke er autentisk, og som indikerer utryghed og uforudsigelighed for et lille barn. Ligesom alle andre dele af personligheden, ser jeg denne scanner, når den ikke er i rollen som alarm, som en der kan virke til ens fordel. Det er evnen til at se bagom det der bliver sagt - en kvalitet i mit terapeutiske arbejde.
Jeg opfatter altså healingsrejsen som dynamisk, og når vi kontinuerligt konfronteres med karmisk materiale og traumer, åbnes vi samtidig for højere visdom. Jeg hjælper andre i takt med, at jeg selv healer mine egne traumer, og det er ikke to forskellige rejser, men en del af samme bevægelse.
Ægte møder er det eneste der betyder noget for mig. Traumer fremmedgør og fragmenterer. Lever man med identitet i traumet kan man på en måde trives uden nærvær. Healing er genoprettelse til det virkelige.
Det ægte, oprigtige er det eneste der er noget værd i længden - men af vores kultur kan det uforfalskede blive undervurderet som en kunstner-hobby, man ikke kan leve af. Det giver det sande trange kår… Lad os bringe det autentiske hjertelige tilbage på scenen!
Den oprindelige universelle form
Arketyper er universelle oprindelige former, hvorfra alt andet udspringer. Arketypen om den sårede healer dukker op i os, fx som en særlig adfærd lige nu hvor vi oplever presset fra verdens polariserede tilstand. Arketypen er simpelthen vakt nu, hvor verden er i flammer, hvilket gør at flere af os oplever et kald til at heale os selv og andre – som en måde at vokse på, i stedet for at blive overvældet af alt det, der sker omkring os. Derfor finder du mange terapeuter derude lige nu, som står klar til at hjælpe dig. Jeg ser dette som et af tidens tegn på, at vi skal åbne for mere visdom og bedre måder at være her på sammen.
Min historie
En væsentlig del af min egen historie er de godt og vel 30 år, jeg var i en religion, dvs. levede efter et helt andet verdensbillede og selvbillede, end jeg gør i dag. Min healing begyndte i midten af tyverne, da jeg forlod religionen første gang. Her mødte jeg yogaen, seksualiteten samt skammen og skylden over at være ung, skilt alene-mor uden netværk, retning eller konstruktiv mestringsevne. Jeg vendte tilbage til kirkelivet, måske fordi skyld er en så stærk programmering i religionen, måske fordi det føltes mest velkendt, og det var mere op ad bakke at stå alene end at være i en sekt. Jeg gik til sidst ud af kirken, religionen og hele det menneskesyn og overgav mig til total ikke-viden. Et frit fald. En rysten i grundvold. Det kan ikke anbefales. Men det kan heller ikke rigtig vælges.
Frygten til trods befriede det mig til at bevæge mig videre med yoga, som jeg dyrkede intenst uden nogen viden om filosofien bag, og som jeg i religionen havde haft en kraftig (skyld) ambivalens omkring. Jeg begyndte nu i stedet at spørge. Nogle vidste mere, jeg kunne mærke det. Min trang til at interviewe mennesker blev også en markant del af, hvordan jeg fandt mere og mere udtryk for den livskraft indeni, som jeg var opdraget til at undertrykke. Det kender du måske fra din egen baggrund?
Jeg elsker at interviewe, men det er ikke bare kærlighed, det er også nødvendighed - det er påtrængende i min sjæl at facilitere de fordomsopbrydende samtaler.
Noget af mit sår handler om at blive indoktrineret til at afgøre hvad der var rigtigt og forkert ud fra en bog eller fra kirkelige dogmer. Klip til at jeg i dag ser det har et kæmpe behov for mangfoldige perspektiver på virkeligheden — med det formål at finde ind til den mere kropslige og åndelige oplevelse og intuitive guidance og adgangen til kreativ intelligens.
Healing handler om at skabe kontakt til både det, der har været undertrykt, og det, der har undertrykt det - fordi for mange af os, blev vi vores egne vogtere, krænkere, dommere. Så redes skal både det, der blev splittet fra, og det, som vi kom til at splitte det fra med. For mig selv en massiv oplevelse, da jeg i terapi fik øje på en fastfrossen antagelse om, at jeg selv var ond - skønt religionen og syndefaldstanken for længst var forladt kognitivt. Erkendelserne af hvad der bor indeni… møderne med mit eget indre… muligheden for at opdatere de indre programmer… det er virkelig hvad jeg elsker ved terapi.
Uanset hvad du kæmper med, er du velkommen til at skrive til mig, før du booker en tid, så vi sammen kan afstemme, om jeg kan hjælpe dig med det du ønsker.
