Når du er inviteret til min podcast, Lyden af et bedre liv, er det meget mere og dybere end noget, du “skal stille op til”. Du bestemmer helt selv, hvor meget du interagerer med mig, inden vi mødes, men uanset præludium, er det en samskabelsesproces fra det øjeblik vi aftaler interviewet. Det er ikke et klassisk interview, hvor jeg stiller spørgsmål, og du svarer -

Jamen, hvad er det da så? Okay, der er naturligvis spørgsmål og svar — men der er også en interaktiv bevidsthed, der kalder mere frem end bare det, du allerede siger i dine foredrag. JEG er der. VI er der sammen. Det at du møder mig og jeg møder dig inde i dit materiale, og måske også lidt astrologi, åbner for din drivkraft og dit personlige engagement, det tror jeg, kan gøre noget ekstraordinært for lytterne, som rækker udover de mere klassiske interviews. Ja ja, det er min podcast, men det er dit afsnit! Tag det og løb med det.

Det har taget mig lang tid at komme hertil, hvor jeg har flair for at åbne den strøm, der flyder i ethvert inspirerende interview- og jeg dealer bestemt stadig med “dæmonerne” i interviewsituationen, yngre røster der lige gør sig bemærket.

Mikrofoner tiltrækker usikkerhed

Forskellen fra før er, at jeg nu ved, at det er gode dæmoner, so to speak — det kan være en nervøsitet, der vil fortælle mig, at jeg lige skal passe på her, for ellers vil du måske ikke kunne lide mig, eller lytterne vil synes, jeg lyder dum. Ofte har dem, jeg interviewer, også de indre stemmer på spil i sig — måske nogle, der vil sikre sig, at de præsterer godt overfor mig. Jo flere eller stærkere af de små spøgelser, der drifter rundt mellem os, jo sværere bliver den kontakt, der er grobund for et godt interview med klarhed, mod og naturlighed i den fælles holdthed af afsnittet.

Nuvel, jeg har lavet gode interviews uden den fælles harmoni, jeg taler om, var til stede — fordi min gæst har været veltalende, og jeg nærmest ikke har skullet sige noget. Men det er enormt utilfredsstillende, når man har prøvet det andet, hvor vi begge bliver en del af det. De dårligste interview er der hvor vi sidder fast i hver vores utryghed - en slags isoleret boks, hvor man ikke når over til den anden side- måske du ikke føler, at jeg hører dig…åh det vil jeg så gerne, det er derfor jeg er der, men min egen usikkerhed kan komme i vejen - virkelig essentielt at vi får det frem, hvis det skulle ske, så det kan afhjælpes, rettes. Sig frem, endelig.

En af måderne til det flow af samskabelse, jeg i dag forstår som optimalt — faktisk grundlæggende og nødvendigt under et interview, hvor vi taler om livsfilosofi fra en eller anden indfaldsvinkel — er at nævne, hvad der er på spil i os, inden vi tænder mikrofonen. Lige få luftet, hvad der måtte være til stede af angst eller pres, og hjælpe hinanden med at slippe lidt og blive lidt trygge ved hinanden — ja, både inden, men også under interviewet.

Hvorfor er det, mange interviews først bliver rigtig gode til sidst?

Jeg mener ikke bare mine, men helt generelt. Det er jo opvarmningen; det er jo, at nu stoler vi mere på, at vi ikke bliver afvist eller gjort forkerte, når vi falder over ordene og må spole tilbage. Når der er plads til vores menneskelighed, kan flowet komme igennem os, for dæmonerne har nu valgt at stole på os og give lidt mere PLADS. Min tese er at jo mere plads til os i samtale-situationen, der er, jo flere lytterhjerter kan vi nå og det magien ved hele fænomenet. At lade sig blive hørt til gavn for andre.

Bemærk: Jeg har flest LYTTERE- men optager også en video af podcasten til youtube. Du behøver ikke kigge i kameraet- det er mere bare i en flue på væggen stil.

ER ASTROLOGI EN DEL AF DET?

Ja, helst. Men det er som regel helt kort, og din bog og budskab er i center.

ADRESSER

Hvis du har en bog, der skal sendes inden interviewet, så kontakt mig for adressen, da det går hurtigere at få den på min arbejds. adresse (jeg skifter forholdsvis tit job, så det er bedre, hvis du lige orienterer dig på mail om hvor). Men adressen til interviewet er:

Voldfløjen 5, 3. th.
2700 Brønshøj

Det ligger i Husum, ret langt ude af frederikssundsvej og jeg har ingen mulighed for at hjælpe med parkering, you are on your own - men bus og tog er ok nemt- men jeg har hørt at det letteste er at parkere ude ved Frederikssundsvej

TIL SIDST skulle du gerne lande i min stue, hvor du både kan få te, vand og medhold i det meste, du siger, for hey, jeg er der for at tage dit budskab ind. Hvis der er kritiske spørgsmål, er det kun for at nå frem til et sted, hvor jeg kan give dig - os- endnu mere medvind... Typisk ved du det inden, hvis jeg har en stærk undren over noget, fordi jeg har sendt et oplæg.

Mannah, lydenafetbedreliv@gmail.com