Sjælens Sprog

Igennem tiden har mange spurgt, om jeg ikke skulle skrive en bog. Jeg har også spurgt mange andre om det samme. Det er en slags kompliment – og så alligevel ikke. Det er mest noget, man foreslår, når man fornemmer et uopfyldt potentiale. Noget, der bør udfoldes yderligere. Et potentiale det vedkommer andre end personen selv. Personen skal forfatte, dirigere og organisere den information, man fornemmer, vedkommende indeholder, så den lagres fysisk til senere generationers berigelse. Det er i hvert fald det, jeg synes bøger kan.

Når jeg er blevet spurgt, er det fordi spørgeren har kendt til min ret vilde baggrundshistorie, + fordi den metafysik - det metabillede- jeg arbejder med i dag, er “langt ude” for nutidens konsensus. Dvs. det har underholdningsværdi.

Der er en ret vægtig grund til, at jeg ikke har gennemført en bog endnu– ja som gør at jeg slet ikke er nået til at kæmpe med den selvdisciplin, det kræver. Grunden er, at jeg ikke har et let forhold til det simple. Når jeg skal forklare noget, antager jeg hurtigt, at andre ved det samme som mig, og at det derfor er spild af tid at skrive det mest grundlæggende. Det er en dominerende del af mig, der tænker sådan, og den er heller ikke blid ved forfattere, der "dummer noget ned," fordi den del af mig tænker, at "det ved alle da."

Hvis du kender til det her, er du sikkert også ramt af Skyttens pil. Skytten i mig har en optagethed af alt eksistentielt, alt der udvider min livsoplevelse, wooow. Merkurs evne til at tegne forbindelser mellem forskellige perspektiver og paradigmer går hurtigt, og tjener altså min skyttes livskraft ved sit analytiske arbejde. Med Merkur kan jeg undervise og dele tanker om eksistensen – men det er jo ikke selve eksistensen…. Forstår du? Det er udforskninger baseret på data, dele af en større sammenhæng, detaljer, der samles til et holistisk billede. Men det er stadig ikke eksistensen – det er filosofi om den. Ordene skal få sjælen i tale.

Gennem Skyttens arketype lærer vi gennem erfaring af sandhed, vi former forståelse ved at gå uden at kende vejen, og vi mærker i vores krop, hvordan det hele er, og hvordan der altid er mere at lære. Merkur er hurtig til at opfange indtryk og klassificere dem, definere og konkludere logisk. Det er eksterne data versus indre indtryk.

Jeg er ekstremt glad for det makkerpar i mig. Den analytiske del, som man også kan kalde egoet, og så den trang til blive ved med at forstå mere, som jeg personligt føler kommer fra min sjæl. Men det er fordi jeg har månen i skytten og jupiter i fiskene -det er ikke sikkert det er sådan for dig. Sjæle er unikke. Eksistensen er mystisk og ikke underlagt vores tænkning.

Efterhånden har jeg en hel del antagelser der allerede er kodet ind, og det gør at jeg sjældent*, oplever at høre noget fuldstændigt nyt – men når jeg gør, er det det bedste, jeg ved. Faktisk behøver det ikke engang at være nyt – bare jeg forstår det på en ny måde, fordi det blev formuleret anderledes eller mødte mig i en anden livsfase. Det føles bare sandt!!!

Sandhed -ifølge mig - er når du mærker en resonans og en indre spænding – en nysgerrighed, der vækkes i dig oven på noget, du allerede fornemmer. Det lys, der tændes i dig, gør det lettere at forstå det næste, der bliver sagt. Det er selvindlysende. Fedt ord ik? Det lyser lige ind i det, du allerede har erfaret det; ingen behøver egentlig at sige det igen – du ved det allerede i din sjæl, i den dybere del af dig. Det føles bekræftende og opløftende, når andre formår at sætte ord på din indre virkelighed, særligt hvis det var svært for dig at få ord på det. Pludselig bliver du hørt, på en måde. Ikke at det var noget, du ville have sagt. Men din indre virkelighed blev set - pga de ord på din sjæl, kan du være mere tro mod dig selv. Vi er flere, der forstår det, og nye, tilfredsstillende spørgsmål begynder at tage form. Processen med at udskille det, du vil beholde, fra det, der bare er andres holdninger er i gang. Her må Merkur hjælpe - vores tænkende navigator - men kun anført af hjertet, for ellers kan det være korrekt, uden at føles sandt.

Jeg lever for de nye perspektiver med sandhedspotentiale. Mange siger noget i retning af: "Hvordan kan du rumme alle de interviews?" Og det er korrekt, at det er krævende og travlt i perioder. Men hvis du har så meget Skytte-energi som jeg, er det livsnødvendigt at få de her input. Når jeg samtidig har en del Skorpion, nyder jeg at dykke dybt, trække det frem og folde det ud.

Mine podcasts er geniale til at dække det behov, den lyst.

Da jeg levede i religionen, udlevede jeg Skyttens laveste aspekt: konklusionens blinde tro/troens blinde konklusionen/blind tro på konklusioner (jeg ved ikke hvilken, men det er noget med de tre ord).

Nu ønsker jeg at leve Skyttens højeste: en evigt ekspanderende horisont. Jeg håber lidt at din hjerne automatisk forbinder det her, men ellers er det, jeg prøver at sige, er, at jeg hurtigt keder mig, når jeg skal beskrive det, jeg allerede har lært “for længst”. Altså fx. sidste år…. Det er ikke noget med at jeg er for god - det er noget med at jeg har et sind der lynhurtigt keder sig, og vil på eventyr ovre i noget, jeg ikke kender endnu og som har sandhedsværdi. Det kræver altså virkelig meget for mig, at sætte mig ned at finde ord for det, der ikke længere er overraskende og hot for mig selv. "Det er for simpelt det her," siger mit sind, og dermed føles det kedeligt og som spild af tid at sidde og skrive ned, når jeg kunne være ude i verden og lære mere som jeg så begejstret kunne dele ud af. Derfor har jeg primært skrevet bog-titler.

Hvis jeg skulle skrive en bog lige nu, skulle den nok hedde Sjælens Sprog. Selve sjælen kan vi ikke fange i en bog, men vi kan høre den tale gennem symboler, gennem hjertet og gennem de levende mysterier. Astrologi er et sjæls sprog.

I de kommende blogindlæg vil jeg forsøge at beskrive det, jeg hører i den kollektive astrologis symbolik, for her kan vi netop holde det dynamisk og “nyt”. Det er de samme arketyper, men i nye interessante formationer.

Mannah

*sjældent i forhold til at helst konstant ville høre noget nyt